Bokanmeldelse:
Av Else Sommer, forfatter.


WONDERLAND af Vibeke Marx. Udgivet af Lindhardt og Ringhof, 2003.

Bogen fortæller, hvorfor mange anbringelser ikke bliver til gavn for barnet trods gode intentioner fra plejefamilien.

Citat fra bogen:

Efter Janni og Ronni kom der nogle nye, børn med alt for stor erfaring og alt for små forventninger. Og hun vidste, at hvis hun havde været bedre, havde haft mere at give af, kunne hun måske have fået den lille gnist af håb, de bar et sted i sig om at blive elsket til at fænge. I stedet fik de tøj på kroppen og mad i munden, de fik børnefødselsdage og eftermiddagssaftevand, pakkekalender og musiktimer. Men kærlighed fik de ikke.
Hun sagde det til sagsbehandleren engang.
Du undervurderer dig selv, havde denne svaret, -du må tænke på, at det, de mangler mest, er rollemodeller, at få indblik i, hvordan en normal familie fungerer.

Senere: Agneta (det påtrængende plejebarn) beder om lov at gå. Alice (plejemoderen) vil gerne være alene med sine egne børn. "Å, lad hende nu". Alice kan kunsten at få det, som for hende selv er en lettelse, til at se ud som Agnetas privilegium.
Alice tænker om Agneta, der er løbet bort efter at være slået: Hun leverer kun de små løgne, den store, den der danner overskrift over hele arrangementet, står jeg selv for.
Til datteren Ditte, der er elsket og respekteret: Hun ønsker sig alt, hvad der er dit (også familie og kærlighed). I virkeligheden vil hun helst være dig, og da hun ikke kan blive det, møver hun sig ind på dig hele tiden.

Agneta er en lille overlever. Hun spiller klovn, når stemningen er for anspændt, og så kan hun "trylle en hel verden frem af et stykke papir og en rulle klisterbånd". Som en lille ged med hovedet på skrå tramper hun gennem den sværeste revne og over de stejleste klipper efter kærlighed.
Måske er der et lille håb om, at Agneta endelig lukkes ind i familien, da alle biologiske børn er flyttet hjemmefra.
Bogen sætter et stort spørgsmålstegn ved, om familier med hjemmeboende børn bør accepteres som plejefamilier.
Boken er på 124 sider. Lett lest.